Vi udvider vores udvalg af tætningsløsninger med onlineværktøjer, der kan hjælpe dig med at spare tid, øge kvaliteten og optimere sikkerheden. De linkede værktøjer muliggør digitalisering gennem hele processen, fra design og installation til dokumentation, vedligehold og langsigtet kvalitetskontrol.
Vores tætningseksperter, der kender de udfordringer, som redere, designere og installatører står over for, har udviklet værktøjerne for at gøre det nemmere at specificere de rigtige tætninger og opfylde obligatoriske dokumentationskrav. Takket være forbindelsen mellem værktøjerne kan brugere med forskellige opgaver dele information i realtid. Rederen kan spare tid og penge og undgå forvirring ved at invitere flere teams og leverandører til at arbejde sammen i det samme projekt og lade dem alle få adgang til de samme velorganiserede data.
Online-værktøj til designere
Titusindvis af designere bruger allerede det gratis konstruktionsværktøj Roxtec Transit Designer™ til at udvælge tætninger i forhold til typen af industri, projekt og anvendelsesområde. Du skal blot indtaste kabel listen, tætningskrav og installationspræferencer for at generere producentgodkendte tegninger og en materialeliste til specificering, bestilling og installation. Værktøjet giver dig mulighed for at designe hundredvis af kabel- og rørgennemføringer på få minutter. Gary Jennings, Lead Electrical Designer i Wood Group, der brugte online-værktøjet til et stort offshore projekt, siger: "Vi kunne importere data for 11.940 kabler direkte ind i Roxtec-softwaren. Vi sparede flere uger, eller måske endda måneder, og det gav os virkelig heltestatus i det projekt."
Kvalitetssikring af konstruktioner
Specialister inden for kvalitetssikring og produktionsstyring bruger den altid opdaterede Roxtec Transit Build™. Værktøjet hjælper dig med at kontrollere og dokumentere tætningskvaliteten på kabel- og rørgennemføringer, og gøre den seneste information tilgængelig for installatører og inspektører. Med øjeblikkelig sporing og effektiv statusrapportering for hver gennemføring sparer du tid og sikrer et problemfrit workflow i konstruktionsfasen, samt muligheden for at rapportere og aflevere et perfekt dokumenteret register over gennemføringer til rederen eller operatøren. Jonathan Parks, Senior Contract Manager hos MJM Marine, mener at det er et fantastisk værktøj til styring af kabel- og rørgennemføringer og til at spare tid: "Vi reducerde vores arbejde med gennemføringer med 60%. "Det er meget let at bruge softwaren til at identificere og lokalisere gennemføringerne og at bruge trafiklyssystemet, hvor gult betyder forberedelse, rødt viser et problem, og grønt angiver afsluttet og inspiceret."
Register over kabel- og rørgennemføringer
Roxtec Transit Operate™ er på samme måde udviklet til at muliggøre systematiseret kontrol og dokumentation over tid, og er en komplet software til styring af registreringsdatabasen. Det holder styr på gennemføringer, fra indledende installationer til nylige opgraderinger med kabler, rør og udstyr. Du kan oprette et register over tætningssystemer for kabel- og rørgennemføringer, som overholder nye regler i f.eks. marine- og offshoreindustrien, ved at sætte ID-tags på tætningerne. Roxtec Transit Operate™ har en opdateret log over gennemføringer og indeholder dokumenter som tegninger, billeder, produktdata, installationsvejledninger og certifikater. Det er en professionel software til redere og operatører, der ønsker garanti for et højt sikkerhedsniveau for et aktiv gennem hele dets levetid.