Har du tidligere prøvet Roxtecs tætningskits? Kittene indeholder alle de komponenter, du skal bruge for at udfylde en str. 6 ramme. Du kan både forenkle design og indkøb samt udføre hurtigere installation i marken.
Roxtecs tætningskits hjælper dig med at øge effektiviteten. Hvem ønsker ikke at spare ingeniørtimer i designfasen eller reducere antallet af komponenter på pluklisten? At bruge standardkits gør hele planlægnings-, indkøbs- og logistikprocessen så meget lettere.
Roxtecs kunder bekræfter også, at den gentagne brug af kits har forbedret installationskvaliteten i marken. Installatørerne bliver mestre i at udføre hurtige, sikre og pålidelige installationer.
Optimeringen gør det muligt at opnå besparelser og bæredygtige løsninger. Ingeniørerne drager nytte af at designe med færre komponenter, lagerfolkene sparer plads, og installatørerne undgår at medbringe for mange komponenter i marken.
Færdigpakket og klar
Roxtecs tætningskits leveres i en kasse med håndtag, der gør dem nemme at medbringe og bære. Hver enkelt tætningskomponent er færdigpakket og placeret på rette sted. Når du åbner kassen, får du straks et overblik over en komplet installation – hvilket er en god guide for enhver nybegynder.
Tætningskittene fås i de mest almindelige konfigurationer til standard Roxtec kabel- og rørgennemføringer og til Roxtec BG™ B, Roxtec ES B og Roxtec Ex tætningsløsninger.