1. Produkter
  2. Montering
  3. Monteringstips

Monteringstips

Det er nemt at montere Roxtec tætninger.

Pakkeareal

  • Pakningshøjden bestemmer antallet af tætningsmoduler, der skal anvendes i en rammeåbning. Korrekt udnyttelse af pakningshøjden er afgørende for at opnå certificeret produkt ydelse.
  • Pakningshøjden (h) som vist i tabellen, er lig med den indvendige højde af rammeåbningen (H) minus den nødvendige plads i mm til komprimeringsenheden
  • Den kombinerede højde af de valgte tætningsmoduler skal altid svare til pakningshøjden (h)
  • Beregn den korrekte pakningshøjde i henhold til monteringsvejledningerne, inden du vælger tætningsmoduler

new_packing space_600x600.png

Målt i millimeter, mm.
Rammehøjde (H) [mm] Pakningshøjde (h) [mm] Rammestørrelse
101 60 1 og 2
160 120 3 og 4
218 180 5 og 6
278 240 7 og 8

Modulbokse

Ved at bruge vores standard modulbokse er det nemt at matche den korrekte mængde moduler med pakningsarealet. En standard modulboks svarer til pakningsarealet for en str. 4-ramme, og to bokse svarer til pakningsarealet for en str. 8-ramme.

Pre-konfigurerede tætnings kits

Vi anbefaler at bruge vores præ-konfigurerede kits (tilgængelig til ramme str. 6), inkl. tætningsmoduler, stagplader og Roxtec-komprimeringswedgen. Du ved altid, at du har det korrekte antal moduler til din rammeåbning leveret i sættet. 

Sealing kits 2_justerad.jpg

Vælg modulstørrelser

Ved valg af størrelse på tætningsmodulerne kan du vælge enten færre og større moduler og spare noget monteringstid eller flere moduler af mindre størrelse og få mere reservekapacitet til fremtiden. 

with and without spare capacity2.png

Til venstre er 12 kabler tætnet med de størst mulige moduler. Til højre er de samme 12 kabler tætnet med de mindst mulige moduler, hvilket skaber ekstra kapacitet. 15 ekstra moduler er monteret til fremtidig reservekapacitet.  

Forberedelser 

Klargør arbejdsområdet, inden du starter monteringsarbejdet. Rengør monteringsområdet om nødvendigt og sørg for, at den åbning, du skal tætne, er let tilgængelig. Sørg for, at du har alle komponenter ved hånden. 

Klargøring af kablerne

Sørg for, at kabler (og rør) passerer i en lige linje gennem rammen, ikke i en vinkel. Løsn om nødvendigt kablerne fra understøtningerne for at tillade bevægelse. Tunge kabler skal understøttes under monteringen. 

Preparations 3.png

Bemærk venligst, at Roxtec kan levere rammer, der kan fastsvejses vinklet, hvis du ved, at der er rør eller kabler, der skal passere gennemføringen i en stejl vinkel. 

Opvarm smøremidlet

Opvarm smøremidlet i hånden for at blødgøre det, hvis du foretager montering ved lave temperatuer. Smøremidlet er en vigtig del af systemet.

lubricant400px.jpg

Komponentplacering

Hvis du har planer om at tilføje flere kabler senere, kan du spare tid ved at anbringe moduler med reservekapacitet i nærheden af komprimeringsenheden. Placering af kablerne i bunden af tætningen er en fordel for tætningens effektivitet. 

MicrosoftTeams-image (6) (1).png

Brug stagpladerne til at adskille kablerne 

Brug stagpladerne til at adskille og holde kabler fra hinanden under monteringsarbejdet. Dette vil gøre monteringen af tætningsmodulerne nemmere. Vores monteringsværktøj, Modulholder, hjælper med at holde kabler og stagplader på plads under monteringen. 

Roxtec Module Holder_450x450.png

Forkomprimering

Når der ikke er plads til Roxtec komprimeringsenheden eller den sidste række af moduler, er forkomprimering nødvendig. Brug et Roxtec forkomprimeringsværktøj for at gøre plads og sikre, at hele tætningsområdet er korrekt fyldt. Hold presset i nogle minutter, før du isætter wedgen. Sørg for, at kablerne ikke sidder fast, inden du komprimerer. 

bro_inst_tools10_2 (1).jpg

Delvis eller afbrudt montering 

Brug Roxtecs modulholderværktøj under installationen for at undgå forstyrrende elementer og holde arbejdsområdet fri for kabler.

module_holder500px.png

Hvis du bliver afbrudt og midlertidigt må forlade den igangværende opgave, kan du bruge modulholderværktøjet til at holde alt på plads, til du kan genoptage arbejdet.

Delvist monterede tætningssystemer skal komprimeres, hvis de efterlades uden opsyn i længere tid. Et Roxtec forkomprimeringsværktøj er meget nyttigt. 

Fuldfør hele tætningen, inden du spænder komprimeringsenhederne

For at lette montagen af Roxtec komprimeringswedge i kombinationsrammer, spænd da wedgene efter at have fyldt alle åbninger. Dette skyldes, at trykket vil få de indvendige rammesider til at bule lidt. 

G 6x3 frame distortion_beskuren.png

Bemærk venligst, at dette er en stærkt overdrevet illustration.