1. Om os
  2. Succeshistorier
  3. Vandtæthed i milliardklassen

Vandtæthed i milliardklassen

Effektiv tætning af installationstunneler.

Vandtæthed i milliardklassen

Jinan Municipal Public Utilities Bureau specificerede Roxtecs kabel- og rørtætninger til installationstunnelen, der løber langs North Industrial Road i Shandong-provinsen i Kina.

Årsagen var, at man ønskede at undgå indsivning af grundvand i tunnelen. En strømafbrydelse ville påvirke mange fabrikker i området og forårsage alvorlige sikkerhedsproblemer samt produktionstab til en værdi af op mod en milliard kinesiske yuan (DKK 961 mio.)
"Roxtec er en anerkendt og meget pålidelig sikkerhedsløsning", siger Hongsen Wang, lokal installationskoordinator hos Jinan Hui Tong Joint-Municipal Co., Ltd.

Én perfekt løsning

Det var et krav, at tætningerne kunne håndtere det komplekse system af kabler og rørledninger samt modstå regnvejr og et konstant vandtryk. Tunnelen løber gennem et lavtliggende område og gennem bjergrige områder og bymæssig bebyggelse. Med valget af Roxtec har entreprenøren dækket alle behov med et og samme system.

Roxtec leverede effektiv support og service i hele processen.
Hongsen Wang, Jinan Hui Tong Joint-Municipal Co., Ltd.

Tætninger under terræn

I alt 523 væggennemføringer til det elektriske system blev tætnet med Roxtec R-gennemføringer. Yderligere 479 åbninger til kommunikationssystemets kabler og rør blev tætnet med Roxtec UG™-tætninger til installationer under terrræn. Tætningerne er udstyret med knock-out-sleeves for at gøre det muligt at tætne åbningerne, før kabler og rør trækkes.
"Roxtec UG™ er en ideel løsning til at sikre sig mod indsivning af grundvand og konstant vandtryk i projekter under terræn", siger Hongsen Wang.

Effektiv i det lange løb

Roxtecs tætninger har indbygget reservekapacitet til ekstra kabler og rør i forskellige størrelser. Denne funktion hjælper ejere, designere og installatører med at sikre langsigtet beskyttelse, reducere vedligeholdelsesomkostningerne og fremtidssikre installationen.

Hvorfor vælge Roxtec?

  • Certificeret beskyttelse
  • Teknisk support
  • Lavt vedligeholdelsesbehov
  • Fleksibilitet til at håndtere forskellige kabel- og rørstørrelser
  • Reservekapacitet til fremtidige kabler og rør

Fakta om projektet

Projektbeskrivelse

Opførelse af en ny installationstunnel i Jian i Shandong-provinsen i Kina

Involverede virksomheder

Jinan Municipal Public Utilities Bureau – ejer,
Jinan Municipal Design Institute – design og teknik,
Jinan Hui Tong Joint-Municipal Co., Ltd – entreprenør og installatør

Anvendelsesområder

Tætning af kabel- og rørgennemføringer i vægge og under jorden

Tætningskrav

Modstandsdygtig over for konstant vandtryk, gastæt, korrosionsbestandig, barriere mod gnavere