Roxtec bidrager til udviklingen af grøn energi-infrastruktur til jernbanerne i Shanghai i Kina. Gennemføringerne forhindrer regnvand i at skade signalsystemerne letbanelinjerne T1 og T2 i Songjiang.
Effektiv offentlig transport er løsningen på den stigende trængsel i biltrafikken. I takt med at industrien træder ind på scenen for meget store udviklingsprojekter, er lokale jernbaneselskaber på udkig efter sikre, bæredygtige og økonomiske løsninger. Thales SEC Transportation System specificerede Roxtecs gennemføringer i de udendørs signalskabe for at garantere elektrisk sikkerhed på de offentligt styrede pilotprojekter i letbanenettet.
Løsning på problemerne
Shanghais kombination af masser af solskin, varme og heftige regnskyl gennem hele året medfører store udsving i temperaturer og luftfugtighed. Fugtig luft kan skabe masser af kondens i signalskabene og på udstyrets overflader, hvilket kan resultere i kortslutninger, fejlfunktion og korrosion. Ved at erstatte traditionelle gennemføringer med Roxtec EzEntry™ forseglinger var ingeniørerne på letbanesystemerne i stand til at undgå fugt og dermed potentielle fejlkilder og kunne samtidig skabe orden og overblik i kabelføringen.
Håndtering af høj kabeltæthed
Roxtecs gennemføringer bidrager til sikker og stabil drift og anvendes i mere end 100 signalskabe, hver med op til 70 signal- og kommunikationskabler, der føres ind gennem bunden af skabene. Roxtecs gennemføringer er ideelle i komplekse systemer, da de giver pladsbesparelser samt gør vedligeholdelse og opgraderinger meget nemmere.
Fremtidssikret
Ved planlægningen af de syv letbanelinjer inklusiv stationer og tilslutningslinjer ønskede teknikerne en fleksibel løsning med mulighed for udvidelser på længere sigt.
"Vi planlægger med 50 % reservekapacitet til fremtidige udvidelser. Roxtecs gennemføringer kan åbnes gentagne gange og giver dermed mulighed for at installere flere kabler," siger Gao Wen, der er installationstekniker på China CREC Railway Electrification Bureau letbaneprojekt i Songjiang.
Hvorfor vælge Roxtec?
- Multidiameter™ – kan tilpasses til kabler af forskellig størrelse ved at fjerne aftagelige lag
- Certificeret elektrisk beskyttelse
- Én standardløsning til flere forskellige behov for gennemføringer.
- Tidsbesparelser ved design, montering og vedligeholdelse
- Indbygget reservekapacitet til fremtidige udvidelser
- Teknisk service og adgang til gratis online designværktøj
Fakta om projektet
Projektbeskrivelse
Udvikling af letbanelinjer i Shanghai, Kina
Involverede virksomheder
Shanghai Keolis Public Transport Operation Management Co. – ejer, Shanghai Urban Construction Design & Research Institute – designer, Thales SEC Transportation System Limited Company – entreprenør, China CREC Railway Electrification Bureau (Group) Co., Ltd. – montør
Anvendelsesområder
Kabelgennemføringer til udendørs signalskabe
Tætningskrav
Vandtætte, Fugtsikre, Kondenssikre, Brandsikre, Skadedyrsbarriere