Stål tegner sig for den største udgiftspost ved opførelse af havvindmølleparker. For at minimere spændingskoncentrationsfaktoren og reducere stålforbruget bad design- og entreprenørgiganten Rambøll kabel- og rørgennemføringsspecialisten Roxtec om at designe en oval tætning. Resultatet er intet mindre end ekstraordinært: For vindmølleparken når stålbesparelsen op på 1.000 ton.
"Vi bruger ovale tætninger i alle vores projekter nu, og vi vil fortsætte med at bruge dem til at spare tonsvis af stål i alle vores fremtidige projekter", siger konstruktionsingeniør Christian Lønne fra Rambøll.
Danske Rambøll er en global aktør inden for mange brancher, herunder energi udvundet af havvind. Koncernen har ydet detaljeret designrådgivning på mere end 60 havvindprojekter med tusindvis af monopile- og jacketfundamenter.
Foretrukken leverandør
Christian Lønne er ansvarlig for konstruktionsledelse hos Rambøll. Han sørger for, at de primære og sekundære ståldesign svarer til behovene i de øvrige dele af projektet. Når han skal sikre muligheden for fuldstændig indbyrdes sammenkobling, støder han altid på udfordringen med at tætne fuldstændigt omkring alt fra elektriske platformskabler til ICCP-systemer og ventilationsrør.
Ren matematik
Det var naturligt for Rambøll at henvende sig til Roxtec med deres ønske om ovale tætninger i stedet for runde eller rektangulære tætninger. Målet var at kunne spare stål i de tunge overgangsstykker ved at reducere spændingen og risikoen for træthedsbrud. Tætningseksperterne hos Roxtec lyttede til tanker og idéer og udviklede en perfekt løsning. Den ovale tætning bestod flere test før levering.
"Det er ren matematik", siger Christian Lønne. "Spændingskræfterne fordeles bedre, hvis der er en oval åbning i konstruktionen i stedet for en rund. Ved at skifte tætningstype var vi i stand til at spare 35 procent af stålet i den del af overgangsstykket."
En vindende egenskab
"Vi vil anbefale at bruge ovale tætninger til alle fremtidige projekter", siger Christian Lønne. "Løsningen har endda været en medvirkende årsag til, at vi har vundet store udbud om havvindmølleparker."
Roxtecs kabel- og rørgennemføringer yder ikke kun certificeret beskyttelse, som garanterer langsigtet driftssikkerhed. De bidrager også til effektiv udnyttelse af værdifulde ressourcer såsom stål. Det er også nemmere at udrulle vedvarende energi som vindkraft, når man kan bruge lettere konstruktioner.